Vi byder velkommen i

HAL-E

konferencer / møder / fester / middage / kickoffs / teambuilding osv.

En venue med bæredygtig attitude

HAL-E er med sin helt egen kombination af rå industri og moderne indretning, en venue med format. Særlig velegnet til møder, konferencer, kick-offs, teambuilding, produktintroduktioner, middage og naturligvis festlige begivenheder.

I alt 625 m2 står til rådighed, hvoraf de 400 m2 består af en stor søjlefri hal, og resten er fordelt på en scene i halvandet plan, tre møde- eller konferencelokaler samt balkon med udsigt over hallen.

HAL-E udlejes til private og offentlige virksomheder samt til private sammenkomster med ambitioner. HAL-E kan lejes “as is”, eller vi kan tilbyde hel- eller delentrepriser på full-service event-management gennem eventbureauet E-360 A/S.

Andre producenter, event- produktions- eller reklamebureauer er naturligvis velkommen i HAL-E.

I HAL-E er det kun fantasi og økonomi, der sætter grænser. Vi har de fornødne kræfter til både kreativt, produktionsmæssigt og logistisk, at løfte selv tunge produktioner med krav til løsninger i den absolutte superliga.

Velkommen i HAL-E.

an investment in knowledge always pays the best interest

Møder og Konferencer

I HAL-E bliver du mødt af utraditionelle rum fyldt med industriel sfære, spændende opsætninger og sparring – intet er overladt til tilfældigheden. Vi møder naturligvis jeres ønsker til AV og afvikling. F&B i HAL-E er enkel og af høj kvalitet, med et rustikt udtryk og masser af smag og kærlighed. Er du kaffeelsker har vi Nespressos største lydløse maskine i huset, så der dagen igennem er kaffespecialiteter ad libitum. Det hele leveres af et voksent personale, som brænder for det gode arrangement.

Skarpe priser:

 Halvdagsmøder koster kr. 111,- inkl. moms  pr. deltager og heldagsmøder koster kr. 222,- inkl. moms.

I den pris er inkluderet lokale, lys, lyd, stole, borde, 1 mikrofon, projektor, samt lærred over scene og kaffespecialiteter ad libitum (minimum 50 deltagere).

Eksempler på tilkøb:

Morgenmad med groft rugbrød og landbrød fra egen ovn, økologisk smør, håndskåret Vesterhavsost, marmelade i små glas, friskpresset juice og frugt: 111,-.

To slags små croissanter fra Emmery’s kan leveres for kr. 25,-.

Frokosten i HAL-E kan være lækre friske sandwich fra Max på Østre Gasværk, tapas fra Madkastellet eller den lokale Tango. Det aftales naturligvis efter lyst og ønsker. Sandwich koster kr. 75,- og tapas koster fra kr. 111,-.

Produktion:

HAL-E er et skalérbart rum, og i sin standardopsætning er det gearet til 80 procent af alle møder og konferencer.  Vi kalder det; “kom som vi er” – alle andre behov imødekommes naturligvis. Send os blot en forespørgsel eller giv os et kald.

Stemningen og den gode service koster ikke noget. Her er gode parkeringsforhold og Vestsjælland har i HAL-E en venue, som fint gnubber skuldre med de absolut bedste i landet – velkommen indenfor.

Tænk stort, tro på det…. Der er højt til loftet i HAL-E

Workshops

Vi er langt fra hvide plastikmøbler og samlebåndsløsninger. Vores rammer animerer gæster til at have “tanker der tåler højt til loftet”.

HAL-E tilbyder et unikt rum, som i sig selv inspirerer og imponerer. Hallen er særdeles velegnet til workshops, og vi tør godt gå så langt som til at skrive, at i HAl-E mærker man vilje, innovativ sfære og know-how, som få andre steder vest for København.

Skal I udfordres i jeres proces, så overvej at tage os med på råd. Vi har ”piloter” som kan udfordre jer og som evner at styre processen. Alle har de en kreativ eller strategisk baggrund i absolut topklasse, som sikrer at I får optimalt udbytte af jeres investering.

HAL-E sætter barren højt, og vi lover at I får en eller flere udbytterige dage hos os.

Fest igennem i HAL-E

Fester

I HAL-E tilbyder vi fester med format indenfor en særdeles fornuftig økonomisk ramme.

Vores stil er vedkommende, uprætentiøs og her er højt til loftet. Lyd og lys er i absolut særklasse og maden leveres af kokke fra Københavnske toprestauranter eller tapas fra lokale Tango. Forvent noget udover det sædvanlige i HAL-E.

Hos eventbureauet E-360 A/S som driver HAL-E, afholder vi mange fester. I år har vi blandt andet produceret på Tivolislottet, på Ledreborg Slot, på Valdemars Slot og på mange hoteller rundt om i Danmark og Sverige. Vores kunder tæller blandt andre Santander, SimCorp, Uno-X, ViCare, Kirkby, Valcon og Astellas. Naturligvis har HAL-E også dannet ramme for både privat- og firmafester – ja selv et bryllup er det blevet til i HAL-E. Vi er derfor helt overbeviste om, at vi også kan give jer en uforglemmelig oplevelse.

Økonomi

I kan feste igennem i HAL-E, og vi kan skalere jeres arrangement fra det nødvendige til det ekstraordinære. En fest i HAL-E kan blive til virkelighed fra 1295,- pr. person inkl. moms (ved 100 gæster).

Vi åbner også for den mulighed, at I selv kommer med jeres eget set-up – så skal blot I kigge under “Lej HAL-E“.

Oplev hvordan et gammelt frysehus er transformeret til en bæredygtig venue.

Velbekomme

Middage

En middag i HAL-E er noget helt specielt – mindre kan ikke gøre det. Få steder i Danmark finder man en kombination af så gennemført rustikt design og indretning, bakket op af et netværk af kokke fra den absolutte superliga.

Sammen med et par af Danmarks dygtigste kokke, driver Michael Palsgaard en ambitiøs pop-up restaurant. Tidligere har blandt andet Valdemars Slot, et telt på toppen af Ledreborg, en lang række private hjem og naturligvis HAL-E, dannet ramme om gourmetoplevelser på højeste niveau.

Byd jeres gæster på en oplevelse fra øverste hylde. Økonomien starter ved 1.500,- inkl. moms pr. person ved minimum 50 gæster.

Velbekomme

Icebreaker

Kickoffs

Et ordentligt eksekveret kick-off er en dag med plads til nye mål, ny energi, nye visioner….. Midt i en rå industrihal omgivet af klassiske biler, med fantastisk lys og lyd, handler det kun om jer og jeres budskaber. Gennem eventbureauet E-360 A/S, hjælper vi naturligvis gerne med at strikke en plan sammen, så jeres budskaber når ud over scenekanten og rammer modtagerne med ønsket effekt.

Teambuilding

I HAL-E er der masser af plads til medarbejderdage og teambuilding. Vores allierede hos firmaet Coastzone tilrettelægger gerne en halv eller hel dag med både sjov og alvor. Bare kom an, så skal vi nok ryste jer sammen.

HAL-E Mulighedernes holdeplads

Lej Hal-E

Ønsker I at leje HAL-E er basisprisen 50,- pr. person mandag til torsdag, 150,- fredag/lørdag samt 100,- på søndage. Prisen er gældende ved minimum 100 gæster og inkluderer lys, lyd, samt almindelig rengøring.

Ønsker I selv at stå for mad og drikke, er I velkomne mod en afståelse på 100,- pr gæst.

HAL-E udlånes gratis på hverdage til ikke kommercielle foredrag etc.

HAL-E udlånes gratis og vi deltager aktivt ved arrangementer som støtter en god sag.

Tlf.: +45 7020 0048

Østre Havnevej 11, DK-4300 Holbæk

Start typing and press Enter to search